Om os

TravelRecruiter er et initiativ fra Travelmedia Nordic, der udover at drive CHECK-IN.DK og STANDBY.DK - rejse- og luftfartsbranchens digitale fagmedier - også er arrangør af den årlige Danish Travel Awards.

COVID-19-pandemien har ramt rejse- og luftfartsbranchen særdeles hårdt, og vore branchemediers jobmarkedsplads, der tidligere bugnede af ledige stillinger, er skrumpet voldsomt ind.

Parkering af CV
Den aktuelle krise er ikke vedvarende, og i løbet af 2021 forventer vi, at branchen atter får brug for arbejdskraft, selvom det i begyndelsen ikke bliver på samme niveau som tidligere. Det er baggrunden for, at vi har skabt TravelRecruiter, der indeholder en CV-bank, hvor de mange faguddannede i branchen kan "parkere" deres CV, mens de venter på bedre tider.

Med CV-banken kan arbejdsgiverene få en unik mulighed for at søge i de mange profiler med faguddannet arbejdskraft fra branchen og dermed sikre en hurtig og effektiv rekruttering, når der i 2021 atter opstår behov for at rekruttere.

For rejse- og luftfartsbranchen vil også i fremtiden have brug for faguddannet arbejdskraft, selvom rammebetingelserne i øjeblikket er stærkt udfordret. 

Effektiv kontaktformidling
TravelRecruiter hjælper både de ledige og arbejdsgiverne. Det sker efter enkle principper:

  • Jobsøgere kan gratis uploade et CV til vores CV-bank
  • Jobsøgere vil modtage en e-mail, når der er en ledig stilling inden for det valgte interesseområde
  • Arbejdsgiverne kan købe sig adgang til at søge i CV-banken

Til gengæld vil TravelRecruiter blive effektivt markedsført via vore to branchemedier, der hver måned samlet registrerer mere end 600.000 besøg. 

Dermed håber vi at kunne bidrage til, at få så mange som muligt tilbage i jobs i rejse- og luftfartsbranchen i en overskuelig fremtid.

Det siger jobsøgerne

Travelrecruiter.dk

“En perfekt mulighed for både virksomheder og ledige fra rejsebranchen til hurtigt og nemt at finde hinanden. Jeg har allerede lagt mit CV ind og opfordrer andre til at gøre det samme.”

Tidligere Head of Sales, Norwegian i Danmark

Travelrecruiter.dk

“Et super godt initiativ for en branche som p.t. er hårdt ramt med mange ledige. Læg jeres CV ind, så vi kan få samlet en masse gode kandidater. Mit er allerede inde!”

Opsagt Key Account Manager, Air France-KLM